Sterling introducerer Flex

Sterling imødekommer erhvervslivet med en ny og fleksibel billettype ved navn Flex.

”Erhvervslivet har efterspurgt mere fleksibilitet på vores lavprisbilletter, da for eksempel et møde i London godt kan trække ud et par timer. Derfor tilbyder vi nu produktet Flex,” forklarer Sterlings kommercielle direktør, Stefan Vilner.
Den nye Flex-billet er en Low Fare billet, hvor kunderne frit kan ændre dato og tidspunkt for rejsen.

Rejsen kan også helt annulleres uden omkostninger, hvis det skulle blive nødvendigt. Med den nye billettype er der også mulighed for hurtigere check in, da der er en skranke kun for håndbagage. Desuden er der mulighed for at købe ekstra benplads, mad om bord og adgang til Business Lounge.

”Det tager kun to timer at flyve til London, og nutidens virksomheder betragter det nærmest som en bustur. De gider ikke betale en formue for en masse service, de måske slet ikke bruger. Med Flex betaler du kun for det, du har brug for. Men de kunder, der ikke ønsker en fuld fleksibel billet, har selvfølgelig stadig mulighed for at købe vores almindelige Low Fare billetter,” siger Stefan Vilner.

En flexbillet til London koster dog op til tusind kroner mere end en lavprisbillet fra selskabet.

Skrevet af