Lavprisaktier på god kurs

EasyJets og Ryanairs aktier har efter en nedtur sidste efterår næsten fordoblet kursen. Derfor har de analytikernes positive bevågenhed.
Både investorer og analytikere har været positivt stemt over for de to lavprisselskaber, ligesom flere selskaber har fulgt deres forretningsmodel i opgangs- såvel som nedgangstider. Det indgyder respekt i en tid, hvor andre selskaber konstant ændrer modeller, billetpriser og service. De to selskabers strategi er forskellig, da Ryanair er aggressiv og vil være billigst, mens EasyJet går efter at være det billigste alternativ.
Analytikernes positive indstilling viser sig i øjeblikket over for Ryanair ved, at der er mere end dobbelt så mange købsanbefalinger som anbefalinger om at beholde aktien. Markedsværdien er godt 30 mia. kr. EasyJet må ”nøjes” med en markedsværdi på 11 mia. kr.
Det tegner til, at begge selskaber kommer med pæne kvartalsresultater, og for indeværende regnskabsår, som slutter den 31. maj, forventer Ryanair et resultat på 1,7 mia. kr., mens analytikerne forventer et helårsresultat før skat fra EasyJet i omegnen af 390 mio. kr.
(Børsen, 23/5)

Skrevet af