Albatros & Co. klar til grønlandsk offensiv

Landsstyret, der fra årsskiftet fjerner sine tilskud til AUL for kun at støtte flytransport i Grønland, håber, at salget af Arctic Umiaq til Arctic Travel Group kan styrke udviklingen af turisterhvervet.



ATG udgøres af de tre danske rejsebureauer, Albatros, Topas og Profil. De betaler 82 mio. kr. for AUL, som de overtager 1. april næste år, oplyser Grønlands Radioavis.



I 2006 kan Arctic Umiaq tilbyde de sædvanlige turistprodukter, bl.a. ekspeditionssejlads og pakketure.



I sommerhalvåret vil der på kommercielle vilkår være rutesejlads til større byer på Grønlands vestkyst – og rejser til og fra Danmark med en kombination af fly og skib. Der bliver ingen sejlads i vinterhalvåret.


Skrevet af