Godt år for Novasol

Feriehusudlejeren Novasol kom ud af 2003 med en rekordhøj omsætning på 358 mio. kr., hvilket er en fremgang på syv pct. i forhold til 2002. Også indtjeningen gik i vejret til 31 mio. kr., et tal, som dog ikke helt modsvarede ledelsens forventninger.
Direktør Erling Holmbjerg forklarer, at han har endnu større forventninger til 2004, hvor omsætningen i de første fem måneder er steget med 10 pct., og han venter nu at Novasol i år vil klare sig bedre end oprindelig forudset i budgetterne.
Derimod går det knap så godt for en af Novasols betydende konkurrenter, ferieboligudlejeren Sol og Strand. Her var resultatet for 2003 mere end halveret, om end selskabet stadig har overskud.
(Børsen d. 04.06.2004)

Skrevet af