Hvor skal Vuffi tilbringe feriedagene?



Sidste år solgte Fødevarestyrelsen 30.000 såkaldte kæledyrspas til dyrlæger, der udsteder dem til danskere, som vil have deres kæledyr med på ferie. I 2006 lå tallet på 25.000. Det skriver 24 Timer.



Men reglerne for indførsel og udførsel af dyr er så restriktive i mange lande, at man risikerer at få dyret beslaglagt i tolden – eller i værste fald aflivet.



»I mange lande er der strenge indførselskrav eller forbud. Hvis folk alligevel tager kæledyret med, kan de blive bedt om at rejse hjem igen, få en bøde, eller i værste fald få hunden smidt i karantæne eller aflivet,« siger dyrlæge i Fødevarestyrelsen Anette Juncker Karpinski.



Men ved mange grænsekontroller er der meget restriktive krav til indførsel og udførsel af dyr.



»I mange lande er der strenge indførselskrav eller forbud. Hvis folk alligevel tager kæledyret med, kan de blive bedt om at rejse hjem igen, få en bøde, eller i værste fald få hunden smidt i karantæne eller aflivet,« siger dyrlæge i Fødevarestyrelsen Anette Juncker Karpinski, der nævner Tyskland som eksempel på et land med forbud mod visse hunderacer.



Faktisk er der er så komplicerede regler angående kæledyr i mange lande, at Fødevarestyrelsen helt fraråder at tage dyr med ud at rejse.



For at rejse lovligt med et kæledyr, kræves et EU-kæledyrspas, ligesom dyret skal være ID-mærket enten via chip eller øretatovering og derudover vaccineret for diverse sygdomme.



Embedsdyrlæge ved Fødevareregion Nord Bente Krarup påpeger, at især rejser uden for EU kan give problemer.



»Hvis man bliver stoppet ved grænsen på vej ind i EU, og man for eksempel ikke har fået taget en blodprøve på hunden, skal dyret i karantæne, og det skal man selv betale for.«



Det er primært hunde og katte, som folk tager med på ferie. Men indimellem er det også mere eksotiske dyr som papegøjer eller skildpadder, der er rejsemakkere, oplyser tolden i lufthavnen.



»Det er blevet meget populært at rejse med fugle. Men det er meget besværligt, hvis man kommer uden for EU på grund af risikoen for fugleinfluenza,« siger Anette Junker Karpinski.

Skrevet af