20 procent flere internationale passagerer hos DFDS i sommer

“Vi kunne godt have fyldt et skib mere i sommer på ruten til Oslo, men det er jo hele året, der tæller.” Sådan sagde koncerndirektør Søren Jespersen, da DFDS i går uddybede si halvårsrapport med en fremgang i passagertrafikken på syv procent i antal passagerer.



De syv skibe har haft 1,5 mio. passagerer, og selv om forbruget et steget med otte procent pr. passager, er der alligevel en bid vej igen, inden omsætningen på passagertrafikken – sammenlignet med godstransporten er optimal.



Det er dog næppe København-Oslo, der er problemet, men Esbjerg- Harwich bliver aldrig mere, hvad den var engang. Og ruten fra Bergen med ny tonnage skal have et ordentligt skub for at komme i gang. Dårligt vejr i vinter og mange aflysninger har kostet. Til gengæld ser det nye skib på ruten og sommeren ud til at have fået lidt mere fat i nordmændene på vestkysten. Endelig ser det også lysere ud for Amsterdam ruten til Newcastle med to skibe i drift.



“Vi er især glade for udviklingen med online bookinger. Den har oversteget vore dristigste forventninger og er nu på 54 procent,” noterede Søren Jespersen.



I sommer er de internationale turister fra USA, Japan og Italien steget med over 20 procent til 60.000 på Oslo-ruten, men nu kommer de også fra Rusland og Kina. Næsten udelukkende på enkeltbilletter, som led i en tur rundt i Skandinavien.

Skrevet af