Boeing 757 klar igen, da geden var ofret



Nepal Airlines, som primært flyver til nabolande, blandt andet med flere forbindelser til Delhi, Calcutta og Bangkok med sine to Boeing 757-fly, har i nogen tid haft problem med de elektriske installationer i et af flyene. Det har ført til flere aflysninger fra Kathmandu.



Nu er problemerne løst ved hjælp af dygtige teknikere – og ofringen af to geder foran flyet til himmelguden Akash Bhairab, skriver de internationale bureauer. Et hjælpemiddel som ikke er ukendt i Nepal.



En talsmand for Nepal Airlines udtaler, at ofringen hjalp. “Nu er flyet igen i luften. De teknisk problemer er løst,” siger han.



Om det var teknikerne, eller gedernes ofring, eller guden, der løste gåden, melder historien ikke noget om.



Men hvis man i fremtiden kan nøjes med to geder ved tekniske flyproblemer kunne de spares mange penge i flyselskaberne!


Skrevet af