Flyselskab sætter sikkerhedsvagter ind mod personale

Den gik ikke i Danmark. Men det sker ofte i USA, at et selskab sætter ekstra sikkerhedsvagter og videoovervågning op, når det trækker op til strejke og opgør med store fagforeninger.



Således har Northwest Airlines ifølge Detroit Free Press hyret ekstra sikkerhedsvagter i august for at forebygge sabotage, tyverier eller skader forud for den afgørende dato 20. august i opgøret med flyselskabets mekanikere, der skal bære en væsentlig del af de årlige besparelser på over èn milliard dollars.



Flyselskabet nægter at kommentere oplysningerne, men det er ikke ualmindeligt i en sådan situation i Amerika. Til gengæld er store arbejdsgrupper i flyselskabet harmdirrende og lover kamp til stregen, inden en eventuel strejke kan bryde ud 20. august.



Selskabets piloter har indvilget i en spareplan på 300 mio. dollars om året, men mekanikere og kabinepersonale har nægtet.



Derfor er Northwest begyndt at oplære en række nye kandidater til jobs i kabinen. Kabinepersonalets organisation har til gengæld sagsøgt flyselskabet i et forsøg på at forhindre nogle af besparelserne.



Northwest er i tær samarbejde med KLM ud fra Amsterdam.

Skrevet af