Chartergæster hopper over lufthavnskøen

Det er tre trends i charterbranchen. For fem år siden valgte ca. 5% af Spies’ gæster hotel med All Inclusive. I denne sommer er tallet vokset til 40% og rejsearrangøren har ca. 100 hoteller med egen eller fælles swimmingpool med direkte adgang fra værelset.

 

Spies har også indført Easy Travel, hvor gæsterne kan aflevere bagagen i hotellets reception og først ser den igen, når man henter den i Danmark. Samtidig udleveres boardingkort, så der bliver ekstra tid ved poolen, når de kan gå uden om køerne i lufthavnen og gå direkte til flyet.

 

”I vinteren 2008/2009 nød ca. 10% af vores gæster godt af Easy Travel – i denne sommer er tallet ca. 30%.  De rejser fra Sunwing Resorts og Sunprime Resorts. Lige nu har vi Easy Travel i Spanien, Grækenland

og Thailand og håber snart at kunne tilbyde det i Tyrkiet og Egypten”, fortæller direktør Jan Vendelbo.

Skrevet af Flemming Juul