Charterselskab mærker ingen opbremsning

I midten af maj sidste år kunne en af landets store charteroperatører melde, at halvdelen af selskabets sommerprogram var solgt. Men i år er andelen af solgte rejser oppe på 70 % på samme tidspunkt, siger selskabet.

 

Ifølge informationschef i MyTravel, Torben Andersen, forsøger MyTravel nu at skaffe flere fly for at kunne øge produktionen. Det er især det traditionelt meget populære sommerejsemål som Mallorca, der er tæt på udsolgt fra rejsekoncernens hylder nu.

 

Også hos Apollo melder PR-chef Rikke Andreasen, at op mod otte ud af 10 rejser i sommerferien er solgt nu.

Skrevet af Christian Peschardt