Chelsea får nyt museum

Klubbens nuværende museum flytter til nye lokaler bag stadion, hvor store øjeblikke fra klubbens historie kan opleves i billeder og film, trøjer, pokaler osv. De store sejre og lige så store nederlag, succeser i turneringer og de mange personligheder, der har spillet på holdet gennem tiderne, får også deres plads på museet.

 

Sarah Bragg, Museum Manager: ”Det nye museum bliver større og bedre. Vi bruger den nyeste teknologi for at skabe en state-of-the-art attraktion for fodbold- og sportsfans.”

 

Der kan både købes billet til museet alene eller også med en guidet tur på stadion inkluderet. Her kommer man – undtagen på kampdage – ”bag scenen” og oplever bl.a. omklædningsrum på stadion.

 

Det nye museum, der åbner i forsommeren, vil have åbent dagligt fra kl. 9.30 til 17 (dog ikke under hjemmekampe).

 

Skrevet af redaktionen