Circle Line stopper rundkørslen

Siden 1949 har Circle Line i den londonske undergrundssystem transporteret millioner af lokale og turister rundt mellem en lang række af storbyens bedste attraktioner. Linien har tilbudt den store tryghed, at passagerer, som ikke nåede at komme af på rette station, atter ville komme til den, hvis de blev ombord, skriver politiken.dk.

 

Men det er slut nu! Siden i går er der kommet ny køreplan for den populære ’rundkørsel’, som i fremtiden vil få endestation på Edgware Road, hvor ’alle skifter’.

 

Hermed dør en solid pubcrawl tradition, som gik ud på, at man skulle stoppe på samtlige 27 stationer og finde sig en pub for at få en drink, hvorefter man kørte videre til næste station. Hele cirklen skulle være sluttet på 12 timer.

Skrevet af Flemming Juul