CPH har de dyreste lavprisfly

Alligevel har Københavns Lufthavn Skandinaviens dyreste lavprisflymarked, viser udviklingen i Dansk Flyprisindex, der udgives af rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk.

 

Med indvielsen af den nye lavprisfinger, CPH Go, har Københavns Lufthavn mulighed for at tiltrække flere lavprisflyselskaber i de kommende år. Det kan der også være behov for, idet de skandinaviske hovedstadslufthavne omkring Stockholm og Oslo stadig tilbyder billigere billetter.

 

Seneste udgave af flyprisindexet viser, at gennemsnitsprisen på de europæiske destinationer er 624 kroner ved afrejse i uge 48, men en sammenligning med tilsvarende flyprisindex for Stockholm og Oslo viser, at København er op til 56% dyrere end Oslo-lufthavnene og op til 30% dyrere end de tre lufthavne, der betjener Stockholm.

 

”Det er simpelthen Ryanair, der gør forskellen. Ryanair flyver et meget stort antal ruter ud af Norge og Sverige, hvilket er medvirkende til at holde gennemsnitspriserne nede. Forskellen er dog, at Ryanair anvender lufthavne langt udenfor byerne, mens Københavns Lufthavn ligger meget centralt,” vurderer adm. direktør Ole Stouby fra Travelmarket.dk.

Skrevet af Flemming Juul