Gastronomisk sejlads, vandreture i det glemte København, cross-over arrangementer og musik på ukendte spillesteder kan opleves i februar – Københavns kulturmåned.
Det finder sted når arrangementet Wondercool for tredje år i træk gennemføres i hovedstaden i samarbejde mellem Copenhagen Cooking, Copenhagen Jazz Festival, Dansk Design Center, Dansk Arkitektur Center, musikfestival FROST og Copenhagen Fashion Festival.
Copenhagen Cooking inviterer i sin vinterudgave bl.a. på sejlads med fokus på muslinger, og cross-over arrangementer som fx pop-up restauranter, hvor den gastronomiske del går i dialog med design, arkitektur og musik.
Festivalen FROST byder på ’Efterklang’ med to koncerter – den ene i Dieselhouse i Sydhavnen. Dermed videreføres de tidligere års fokus på alternative locations.
Dansk Arkitektur Center inviterer på guidede ture i ’uopdagede København’, og sammen med Dansk Design Center kommer man ’bag scenen’ på nogle af de anerkendte tegnestuer.

STANDBY.DK Nyt om rejser

