TV2 havde til USA’s præsidentvalg inviteret 450 gæster til stationens dækning fra dets studie i København – maden blev leveret fra Crowne Plaza, tirsdag morgen fik hotellet dog en ekstra udfordring…
TV2 havde 12 kamerahold i gang da stationen natten til onsdag dækkede USA’s præsidentvalg fra stationens studier i København med Johannes Langkilde som vært.
TV-stationen havde inviteret 450 venner af TV2, storannoncører, herunder Gouda Rejseforsikring, danske toppolitikere og kommentatorer, da TV2 kl. 21 tirsdag aften begyndte sin dækning af det amerikanske præsidentvalg.
TV2 fik hjælp til at bespise de mange gæster fra Crowne Plaza-hotellet, der leverede maden – mens andre sponsorer sørgede for vin mm.
Blandt gæsterne hos TV2 i aftes var Crowne Plaza’s adm. direktør, Allan Agerholm, hvis hotel sørgede for den gode amerikansk-inspirerede mad.
”Vi havde fået at vide fra TV2, at der ville komme ca. 300 gæster – men kl. 10.28 tirsdag morgen fik jeg sms fra vores kontaktperson hos TV2 om, at tallet kunne øges med 50 pct. til 450. Det gav lidt ekstra travlhed i vores køkken, men vi klarede det,” sagde Allan Agerholm i aftes hos TV2 til standby.dk