Cuba mod nye rekorder

”Allerede sidste år havde vi en voldsom fremgang på Cuba som rejsemål. Vi solgte 41% flere rundrejser sammenlignet med sommeren 2006. Den ene rekord ser ud til at afløse den anden, for allerede nu har vi solgt 60% flere rejser til Cuba end på samme tid sidste år”, siger Glenn Bisgaard, salgs- og produktionsdirektør hos Kuoni. 

Kuonis gæster forklarer i tilbagemeldingerne, at ’Cuba er et af de få rejselande, som har noget helt unikt at byde på, fordi samme cocktail ikke findes andre steder. En kommunistisk republik, som er præget af Caribiens sanselighed’. ’Den særegne bilpark, som består af lige dele flotte amerikanske flydere og små, larmende østeuropæiske spande er et illustrativt symbol på Cubas historie’. ’Et folkefærd, hvor kun de færreste har held til at se den øvrige del af verden, men som ikke desto mindre er ekstremt gæstfrit’. 

”Cuba er et land, alle vil opleve i disse år fordi det kommunistiske system kan være en saga om kort tid. Noget andet er, at vi synliggør vores udbud langt tidligere på året end før, og det honorerer gæsterne ved at booke tidligere”, siger Glenn Bisgaard.

Skrevet af