Cypern har det bedste badevand

Det fremgår af den årlige badevandsrapport, som udgives af EU’s Environment Agency i København. Kvaliteten af det danske badevand rækker til en 11. plads blandt de 27 EU-medlemslande. Danmark placerer sig foran bl.a. Tyskland, Sverige og Italien. Undersøgelsen bygger på 21.000 badevandsprøver – heraf ca. 15.000 fra kysterne.

 

”I toppen af kvalitetslisten ligger et andet af danskernes foretrukne rejselande, Grækenland. Top 5 over lande med det bedste badevand er Cypern, Kroatien, Malta, Grækenland og Irland. Bulgarien og Portugal følger lige efter”, fortæller kommunikationschef i Spies, Torben Andersen.

 

Det dårligste badevand i EU blev fundet i Belgien, Polen, Rumænien og Montenegro.

Skrevet af Flemming Juul