Mænd kan altså også powershoppe

Af Henrik Baumgarten



Jeg shopper ikke meget i Danmark, men når jeg kommer til de amerikanske stormagasiner og shoppingmalls, får jeg følelsen af at være rullet ind med en oksekærre fra et forarmet østeuropæisk land.



Her er så meget, og priserne på tøj, sko, tennisketsjere, golfkøller osv. er typisk de halve af i Danmark.



Ved mit og min bedste vens besøg i USA i februar var hovedmålet shopping og hyggetid. Årets tur gik til Minneapolis med tre millioner indbyggere, cirka 700 km nordvest for Chicago.



En lille time fra Minneapolis er Albertville Outlets med over 100 butikker med amerikanske varemærker som Calvin Klein, Gap, Levi’s, Nike, Old Navy, OshKosh, Ralph Lauren, Tommy Pilfinger osv. Og her er det rigtig billigt.



Vi besøgte også Chanhassen Dinner Theater ca. 30 km fra Minneapolis, ikke noget man som turist falder over ved en tilfældighed. Det er USA’s største teater med spisning – dets største sal har plads til over 500 gæster og billetprisen fra 35-65 dollars giver en udmærket tre-retters menu og et show.



Vi var også i USA’s største shoppingcenter, Mall of America. Mallen i Bloomington er delstatens største attraktion med over 500 butikker, forlystelsespark, restauranter, biografer og et kæmpeakvarium. Sidste år havde mallen 42 millioner kunder.



I artiklen i Take Offs Rejs & Oplev-sektion giver Jes Dorph-Petersen, sit bud på, hvad der er så fascinerende ved shopping i USA. Og han nævner, hvad der forbavser ham ved sine kolleger, de amerikanske tv-værter…



Læs hele artiklen i det nye Take Off.





HB


Skrevet af