Det fremgår af den årlige statistik over omfanget af forsinkelser i Europas 27 største lufthavne. Opgørelsen udarbejdes af Association of European Airlines (AEA) og gælder flyruter inden for Europa.
Københavns Lufthavn, Skandinaviens største, ligger i opgørelsen for 2005 foran de to andre skandinaviske hovedlufthavne, Oslo og Stockholm – og har en europæisk fjerdeplads på punktlighed.
Førstepladsen i AEA-opgørelsen har Düsseldorf, hvor 14 % af flyafgange til europæiske destinationer var forsinket over 15 minutter. Helsinki opnår en andenplads med 15 % og Bruxelles er nr. 3 med 16 %. København er lige efter i antal forsinkede europæiske flyafgange.
Værst står det til i Londons Heathrow, hvor 28 % af flyafgangene sidste år var mere end et kvarter forsinket. Herefter fulgte Athen, Rom, Istanbul, Madrid og Barcelona.
Det europæiske gennemsnit var 21 % mod 20 % de tre foregående år, oplyser Københavns Lufthavn.
Der kan være mange årsager til flyforsinkelser. Ifølge AEA skyldes cirka en tredjedel af forsinkelserne ved afgang fra København, at flyet allerede var forsinket ved ankomst.
Kun hver sjette forsinkelse – eller 2,7 % af samtlige afgange – skyldtes forhold, som Københavns Lufthavn eller flyvesikringstjenesten var ansvarlig for, hvilket er den bedste placering blandt de 27 lufthavne i opgørelsen
Tagget med: Heathrow Københavns Lufthavn