FDM får guidede rejser i USA

Sidste år besøgte over 200.000 danske turister USA. I år forventes endnu flere – og mange vil udforske USA i bil, motorhome eller på motorcykel, forudser FDM travel.



FDM travel er med 15.000 årlige rejsende til USA og Canada, ifølge egne oplysninger, Danmarks førende udbyder af ”Fly’n’Drive”.



I bureauets nye USA- og Canada-katalog har Fly’n’Drive-konceptet nu også rundrejser med dansk rejseleder.

”Vores kunder har efterspurgt en færdigpakket rundrejse med dansk guide. Vi har udviklet to rundrejser i USA og Canada med en dansk guide. Men vi har også 16 forslag til individuelle Fly’n’Drive-løsninger,” siger Jesper Ewald, produkt- og indkøbschef hos FDM travel.



FDM travel har også rundrejser til motorcykelentusiaster. Rejserne omfatter Harley Davidson-motorcykler, overnatning, transfer og ledsagebil til bagagen.



FDM travels hjemmeside – fdm-travel.dk/USA – har bl.a. kør-selv tips, oplysninger om pas, visumregler, afstande, kort samt færdselsregler.

Skrevet af