Air-India vil være blandt Asiens største

Air-India, Indiens internationale ”flag carrier”, vil fordoble sin flyflåde de kommende to år og blive en af Asiens fem største flyselskaber – det er i hvert fald ambitionen hos selskabets bestyrelsesformand, Vasudevan Thulasidas.



Det statsejede flyselskab har tabt markedsandele det seneste 10-år. Dets blot 34 fly har kun en fjerdedel af den internationale flytrafik til og fra verdens næstmest folkerige land.



Tilbage i november sagde Air-Indias bestyrelse ja til at købe 28 nye jetfly fra Airbus og Boeing for cirka 15 milliarder kroner – men regeringen har endnu ikke godkendt købet. Derfor planlægger Air-India at leje 20 fly.



Air-India, der har konkurrence fra private indiske flyselskaber på internationale ruter, har sammen med et andet statsejet flyselskab, indenrigsselskabet Indian Airlines, monopol fra Indien på flyvninger fra Indien til udenfor det sydlige Asien, skriver Reuters.

Skrevet af