Varigs planer for næste år

Varig kommer betydeligt langsommere i gang end ventet. I går meddelte det ny Varig, at man regner med at få fem fly i løbet af kort tid, men ikke noget om, hvor de skal komme fra. Samtidig vil man genansætte 120 medarbejdere.



En af folkene bag det ny selskab, Marco Audi, fortalte brasiliansk presse, at det er meningen at sætte 45 fly i gang i perioden fra 1. nov. til årsskiftet. Der vil først og fremmest blive satset på trafik mellem de større brasilianske byer samt på internationale ruter til Buenos Aires, Caracas og Frankfurt.



På et senere tidspunkt er der planer om at vende tilbage til London og måske Milan, men det er endnu ikke afgjort. Det er næppe sandsynligt, at vi igen skal se Varig- fly i København.



Det indgår i planerne at lease fly med henblik på køb og ikke udelukkende satse på leasing, der vil gøre selskabet mere sårbart i en krisesituation. Noget som Varig netop har oplevet.

Skrevet af