Farvel til Icelandairs koncernchef

Icelandairs koncernchef, Sigurdur Helgason, trækker sig med udgangen af maj, men vil fortsætte som konsulent for selskabet. Indtil en afløser er fundet, har Icelandairs nye bestyrelsesformand, Hannes Smarason, overtaget ledelsen i selskabet, som han har 30% af aktierne i.



Helgason har været hos Icelandair siden 1974, heraf de sidste 20 altså som koncernchef.



Icelandair Gruppen kører rigtig godt økonomisk, sidste år overtog det 10% af det engelske lavprisselskab Easyjet. Og gruppens strategi er fortsat vækst hos datterselskaber og investeringer i nye områder.



Den afgående koncernchef har signaleret interessere i Sterling. “Vi kan ikke rigtigt se, hvordan Maersk Airs forretningsplan virker. Derimod synes Sterlings strategi mere aggressiv og velfungerende,” sagde han for nylig. Icelandair fik i fjor nej til at købe Maersk Airs cargoselskab, Star Air.



Bestyrelsesformand Smarason har meddelt, at han Icelandair skal foretage opkøb og åbne flere ruter. “Vi kigger på muligheder for at vokse i vore nabolande gennem opkøb og sammenlægninger. Vi vil blive meget aggressive,” lød det ved hans tiltrædelsen.



Icelandair åbner til maj en ny sommerrute til San Francisco. I forvejen betjener selskabet Boston, Minneapolis, New York, Orlando i Florida samt Washington DC (Baltimore) samt 18 destinationer i Europa.

Skrevet af