Ingen strejke på strandene

Livredderne ved de danske strande får lov til at blive i deres tårne og holde øje med de badende hele sommeren. Der bliver ingen strejke.



Det er konsekvensen af et møde i arbejdsretten i går, hvor sagen om Trygfondens livreddere blev behandlet.



– Parterne enedes om, at der ikke kommer nogen strejke, før Arbejdsretten har behandlet sagen. Så sagen får ikke nogen betydning for livredderne i denne sæson, oplyser sekretariatschef Søren Thorsen fra Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening.



Striden om Trygfondens livreddere handler om, hvor livredderne skal organiseres. 3F mener, at livredderne skal organiseres hos dem, og fagforeningen havde afsendt strejkevarsel. Men Danske Forsikringsfunktionærer mener, at livredderne hører til i deres forening.




Skrevet af