Norsk messearrangør på storopkøb

Nordmændene vil bl.a. samarbejde med Bella Center om at blive en af Europas ledende arrangører af messer, kongresser, koncerter og shows.



”Markedets krav betyder at udstillingshaller i stigende grad skal tilbyde messearrangører en arena for at kunne kombinere messer, konferencer og events,” siger Norges Varemesses adm. direktør, Stig Nitter Foss, og tilføjer:

”Vi køber Oslo Spektrum for at satse på et nyt forretningsområde og tilbyde større valgmuligheder.”



Udstillingscentret Norges Varemesse, som bl.a. arrangerer den norske rejsemesse Reiseliv i Lillestrøm uden for Oslo, vil med sine nye muligheder søge at tiltrække flere shows. ”Vi vil bl.a. samarbejde med Forum og Bella Center i København for at få flere arrangementer til Oslo,” siger Stig Nitter Foss.



I fjor besøgte 430.000 gæster de forskellige udstillinger på Norges Varemesse.

Skrevet af