Fremstød for fransk Polynesien

Der var bl.a. fokus på Fransk Vestindien, caribiske Martinique, Guyana, Réunion i det Indiske Ocean, Tahiti og Ny Kaledonien i Stillehavet.



Direktør for Maison de la France i Skandinavien, Jaques Caradec, åbnede i København den første skandinaviske workshop nogensinde for de eksotiske destinationer.



”Turisterne fylder efterhånden godt op i Thailand og i Caribien, og det er derfor helt oplagt for turoperatørerne at begynde at overveje nye rejsemål. Og her er fransk Polynesien en oplagt mulighed,” sagde Jacques Caradec.



Turismen er Polynesiens største indtægtskilde, og fremstødet i Skandinavien følges op af studierejser, brochurer og en mere intensiv betjening af bureauerne.



Tahiti og de andre polynesiske øer strækker sig over et havområde på størrelse med Europa, men det er ikke mange danske turister, der tager den lange flyvetur på 29 timer til det enestående område.



Malerne Gauguin og Matisse, visesangeren Jacques Brel og skuespilleren Marlon Brando er nogle af dem, som har gjort øerne kendte overalt.

Efter København er der workshop i Oslo og Stockholm.

Skrevet af