15.000 kufferter skal på transportbånd i weekenden

Alle gode kræfter sættes nu ind for at klare det kolossale pres fra 8.000 krydstogtpassagerer, der skal hjem i løbet af weekenden fra København og de mange tusinder, som ankommer.



Som tidligere nævnt drages både telt og Bella Center ind i planlægningen, men noget som man ikke kan gøre noget ved er bagagen, når den skal på transportbånd og gennem sercurity. Og det skal hvert eneste stykke.



Det er næppe galt at regne med to kufferter pro persona i gennemsnit, og så når vi altså op på ca. 15.000 afsendte kufferter og kæmpe ”bagagehuse” på søndag. Det fik i sidste uge bagagebåndet til at gå i stå flere gange, og ofte tog det et kvarter at komme i gang igen. Man kan nogenlunde regne med, at passagerer til luksusskibene har to en halv stk. bagage med i gennemsnit, og øvrige passagerer mindst halvanden pro persona.



Når kommende søndag er særlig krævende, skyldes det, at tre store krydstogtskibe med Grand Princess ( 2.400 pax), Costa Atlantica med ca. 2000 og Holland-Americas Westendam med ca. 2000 alle ankommer søndag morgen, tømmes og sejler igen søndag aften. Derudover er der yderligere to anløb søndag

Skrevet af