Flypassagerer skal skrives i mandtal

I samtlige medlemslande i Schengen-samarbejdet, herunder Danmark, foretages i perioden en udvidet pas- og grænsekontrol. Den forventes at betyde ca. 30 sekunder længere håndteringstid pr. passager i visse lufthavne. Samtlige rejsende, der rejser ud og ind af Schengen-området, skal tælles og kategoriseres.

Politiet i Københavns Lufthavn oplyser til Take Off, at man ikke her forventer at registreringen vil betyde nogen forsinkelse af passagererne.



”Myndighederne udelukker ikke forsinkelser på en række fly pga. køer ved paskontrollen. For at begrænse forsinkelserne, vil passagerne på de såkaldte non-Schengen afgange blive kaldt tidligere ud til flyene,” siger informationschef i Thomas Cook Airlines Scandinavia, Torben Andersen.



Politiet vil bemande paskontrollen maksimalt. Mindre forsinkelser må dog forventes på non-Schengen afgange til og fra f.eks. Tyrkiet, Bulgarien, Cypern, Tunesien, Marokko og Thailand.



Danske passagerer til og fra følgende lande berøres ikke af den udvidede kontrol: Grønland, Island, Færøerne, Norge, Sverige, Finland, Danmark, Holland, Tyskland, Belgien, Luxembourg, Østrig, Frankrig, Italien, Grækenland, Spanien og Portugal.

Skrevet af