US Airways fyrer 1.700 og skærer ned på afgangene



Det amerikanske flyselskab afskediger fem procent af sin personalestyrke. De planlagte nedskæringer i antallet af flyvninger bliver større end først beregnet, og nye passagerafgifter bliver indført. Alt sammen i et forsøg på at overleve brændstofpriserne. Det skriver Airwise.



Indenrigskapaciteten skal mindskes med mellem seks og otte procent allerede i årets fjerde kvartal. Den oprindelige plan lød på to til fire procent. Næste år skal yderligere syv til ni procent skæres fra.



Ti fly skal tilbageleveres til leasingselskaber og leveringen af to helt nye fly er aflyst.



Med i de nye passagerafgifter er de allerede varslede afgifter på 15 dollar for indtjekket bagage, og er gældende fra 9. juli.

Skrevet af