Air France KLM overrasker med opjustering


Det fusionerede fransk-hollandske flyselskab kom ud af andet regnskabskvartal med et overskud på 717 mio. Euro, en voldsom fremgang i forhold til resultatet i samme periode sidste år, som var et overskud på 195 mio. Euro.

Dermed lagde selskabet luft til selv de mest optimistiske analytikerforventninger, både hvad angår overskuddets og omsætningens størrelse. Air F>rance KLM nåede i kvartalet op på en omsætning på 5,64 mia. Euro, svarende til en stigning på 10 %.

Fremgangen skyldes dog kun til dels vækst i salget af flybilletter. En væsentlig forklaring er også, at selskabet har frasolgt en aktiepost i GDS-virksomheden Amadeus. Aktiekursen på Air France KLM aktien steg i morges med 3,2 % til kurs 15,17, skriver Børsen.

Skrevet af