Iberia forlader bykontor

Med udgangen af denne måned forlader Iberia sit bykontor i ”Buen” i København og flytter hele sit kontor i Danmark til Københavns Lufthavn. Det spanske medlem af Oneworld-alliancen vil i Københavns Lufthavn have syv ansatte.



Iberia i Danmark, som for nylig fyrede en række ansatte og ufrivilligt måtte flytte sit call center til Madrid, vil fortsat have en enkelt daglig flyvning til Madrid.




Iberia, der senere på måneden vil udsende information om fx. sine nye telefonnumre, roser rejsebureauerne for flittigt at booke selskabets daglige flyvning mellem København og Madrid samt såvel dets indenrigsruter i Spanien samt dets mange ruter til Mellem- og Sydamerika.

Skrevet af