Danmark vil ikke tillade skydevåben på fly

“Vores indstilling er den samme som før. Vi tillader ikke skydevåben om bord i danske fly. Våben og fly i luften er en farlig cocktail, og den ønsker vi ikke. Selv om det sker med fuldt uddannet sikkerhedspersonale,” siger informationschef i Statens Luftfartsvæsen Thorbjørn Ancker til Take Off efter oplysningen om, at EU i fredags vedtog at tillade de såkaldte sky marshals på fly i de 27 EU lande.



Bestemmelsen skal træde i kraft om to år, men der er dog denne væsentlige tilføjelse, at hvert enkelt land selv kan beslutte, om det skal være tilladt.



Det mener Danmark altså fortsat ikke skal være tilfælde.



“Vi accepterer heller ikke sky marshals i fly, der kommer til Danmark eller opholder sig i dansk luftrum, uanset hvilken nationalitet, der er tale om, ” tilføjer han.

-ejv

Skrevet af