Kun et enkelt dansk medlem i Københavns Lufthavns bestyrelse

Australske Maquarie har for alvor sat sig på magten i Københavns Lufthavn. Som majoritetsindehaver af aktierne har det australske selskab sat sig på fem ud af seks bestyrelsesposter. Kun formanden er dansk, nemlig som hidtil Henrik Gürtler fra Novo A/S, skriver dagbladet Børsen.



Den danske stat har en aktiepost på 39,2 procent, der administreres af Finansministeriet, som valgte at stemme imod den ny bestyrelse. Fondsbørsen anbefaler generelt, at mindst halvdelen af bestyrelsen skal være uafhængige, også af hovedaktionæren. Og det har vel at mærke ikke noget med nationalitet at gøre.



“Jeg kan garantere for, at så længe jeg er formand vil alt gå efter bogen,” siger Henrik Gürtler til bladet. Maquaires oplyser, at der rent faktisk er ni bestyrelsesmedlemmer, nemlig også tre medarbejder valgte.

Skrevet af