Overskud hos Thai Airways og Icelandair

Det vælter ind med pressemeddelelse fra flyselskaberne om deres halvårsresultater. Noget at lægge mærke til er Thai Airways’ for de første ni måneder af selskabets regnskabsår. Det gav et plus på over 8 milliarder thailandske bath, svarende til 1,2 milliarder danske kroner. Thai Airways’ regnskabsår løber fra oktober til juni.



THAI AIRWAYS BESTILLER NYE FLY FOR MILLIARDER

Thai Airways har i øvrigt bestilt seks eksemplarer af Airbus’ kommende superjumbo, A380, plus to A340. Mens tegnebogen var fremme købte Star Alliance-medlemmet også seks Boeing 777-200. I alt koster de 14 kommende nye fly cirka 61 milliarder kroner.



POSITIVT HALVÅRSREGNSKAB FRA ICELANDAIR

Noget mindre målestok bruger Icelandair Gruppen for sit resultatet for første halvår af 2004. Omsætningen steg 18% sammenlignet med i fjor, resultatet efter skat viser beskedne 1 million danske kroner – det skal sammenholdes med et underskud på 78 mio. danske kroner samme tid i fjor.



Det er kun tredje gang i selskabets historie at gruppen har et positivt første halvårs resultat.



Trods lavere billetpriser og højere priser på brændstof, forventer Icelandairs koncernchef, Sigurdur Helgason, en større fortjeneste i 2004 end i 2003. Icelandair, som i år vil øge kapaciteten 12%, har 20% flere passagertallet i år sammenlignet med sidste år.



Icelandair gruppens aktiviteter er fordelt på 13 datterselskaber med Icelandair som det største. Icelandair flyver indenrigs i Island samt til fem nordamerikanske og 16 europæiske destinationer.

Skrevet af