Flyselskaber får nye ruter

Adria Airways og polske LOT, begge fra Star-alliancen, har indledt samarbejde om fire ugentlige flyvninger mellem Ljubljana og Warszawa.



Air New Zealand starter fra næste sommerprogram en rute tre gange om ugen fra Auckland til delstaten South Australias hovedstad, Adelaide, som lige har fået sig en ny lufthavnsterminal til over en milliard kroner.



Bmi får 24. oktober sin tredje ugentlige flyvning mellem Manchester-Barbados.



Germanwings vil til marts fra Køln åbne ruter til Alicante, Jerez, Antalya, Heraklion, Gøteborg og Gdansk – samt fra Berlin til Ibiza og fra Stuttgart til Antalya.



Korean Airs 18. destination i Kina blev Mudanjiang, som får et ugentlige besøg fra det sydkoreanske selskab.



Lufthansa åbner på fredag nye ruter fra Hamburg til Budapest, Gøteborg, Madrid, Nice, Prag og Rom.



Malaysia Airlines og Myanmar Airways fra Burma får codesharing mellem Kuala Lumpur og Yangon (Rangoon).

I øvrigt har statsejede Malaysia Airlines netop hævet sine brændstofpriser 15% til 36 dollars pr. billet.



Norwegian åbner til november nye ruter fra Oslo Gardermoen til Riga i Letland og Gdansk i Polen.



Singapore Airlines flyver fra sidst på måneden fire gange om ugen til indiske Hyderabad ligesom selskabet vil forøge sin betjening af Bangalore fra tre til fem.



SN Brussels og El Al har fået codeshare på ni ugentlige flyvninger mellem Israel og Bruxelles.

Ligeledes har SN Brussels fået en aftale med

Etihad Airways til Abu Dhabi samt Etihads rute mellem Toronto og Abu Dhabi.



Thai Airways overvejer fire ugentlige flyvninger mellem Bangkok og Los Angeles. Det skal aflaste den nye direkte rute seks gange om ugen fra Bangkok til New York, som skal ned på fire ugentlige flyvninger.



USA og Rusland er blevet enige om en aftale der giver amerikanske flyselskaber øget adgang til russisk luftrum på ruterne mellem USA og Kina og Indien.



Skyteam får næste år fire nye associerede medlemmer: spanske Air Europa, Copa Airlines fra Panama, Kenya Airways og rumænske Tarom.

Skrevet af