Charterbranchen bløder i varmen

Sidste uges quick poll stillede spørgsmål ved om charterbranchen skal forny sig med baggrund i klimaændringen, som synes at være en kendsgerning. I denne weekend kommer vi måske op over 25 graders varme i Danmark og masser af solskin, Samtidig afgår adskillige charterfly med tomme pladser. Andre er solgt til langt under produktionsprisen.



Ugens quick poll gav samme resultatet, som når man i “Hvem vil være millionær?” spørger publikum om noget, de ikke aner Som for eksempel om, hvilken by Jesus red ind i Palmesøndag? Nazareth eller Jerusalem, og svaret forleden var fifty-fifty. Da må man ringe til en ven, eller se i Biblen.



I quick poll svarede 452 læsere her på siden: 51 procent nej til at ændre, 49 procent ja



“Vi kommer til at ændre. Der skal skæres mange tusinde pladser væk næste sommer, og højsæsonens skal være kortere. Vi skal satse mere på vinterrejser og rejse til oversøiske områder,” siger salgsdirektør Stig Elling som sin programerklæring.



En gennemsnitsuge til Rhodos i sommer koster med fly, hotel og skatter i indkøb ca. 3.200 kr. Netop nu kan man købe rejser ned til under 1.000 kr. Tabet for arrangøren er let at regne ud!

Skrevet af