Rumturisme til 60 millioner kroner

Det privatbyggede rumfartøj SpaceShipOne skal i eftermiddag for anden gang på fem dage forsøge at nå op til vægtløsheden 100 km. over jordens overflade og derefter lande sikkert igen. Lykkes det, vil firmaet bag fartøjet kunne score den særlige Ansari X-pris på ca. 60 millioner kroner. Forsøget løber af stablen i Mojave-ørkenen i USA, og den særlige pris udbetales til det private firma, som to gange inden for to uger kan bryde 100 km-barrieren. To af investorerne bag SpacheShipOne er Paul Allen, medgrundlægger af Microsoft, samt Richard Branson, grundlægger af Virgin-koncernen. Branson planlægger at tilbyde rumrejser til private turister om ca. tre år med sit selskab, som allerede er døbt ”Virgin Galactic”. Prisen pr. billet bliver omkring en mio. kroner.
(Berlingske Tidende, d. 4.10.04)

Skrevet af