Afventende rejsevejledning om svineinfluenza

Indtil videre tager myndighederne det afslappet med den ny form for influenza, svineinfluenza, som især ser ud til at angribe yngre mennesker, der normalt ikke bliver ramt af influenza.



Udgangspunktet er Mexico, hvor nu omkring 80 personer er smittet af en ny form for influenza, der på det nærmeste ligner en kombination af fugleinfluenza og andre typer. Den smitter til gengæld mellem mennesker, men er ikke afhængig af, at der har været berøring med grise.



Der er også med sikkerhed konstateret enkelte tilfælde af epidemien i USA og Canada.



Der er ikke konstateret tilfælde i Europa, men mistanke om nogle tilfælde i Spanien, Finland, Australien og New Zealand meddeles i international presse, mens hjemmesiden fra Statens Serum Institut, ikke rapporterer om noget tilfælde.



Der er indtil videre ikke indført restriktioner ved rejser til berørte lande.


Skrevet af