Hannibal-stifter: Jeg er dybt skuffet

Stifteren af Hannibal Travel Group, Jesper Hannibal, blev i sidste uge opsagt fra sin stilling som koncerndirektør i virksomheden, der sidste år overtog Marco Polo Tours. Bag opsigelsen står den samlede øvrige bestyrelse, bestående af direktørerne og partnerne i virksomheden René Andersen og Steen Grosen Andersen, samt bestyrelsesformand og hovedaktionær Kurt Kvorning.
Ifølge Kurt Kvorning skyldes opsigelsen af Jesper Hannibal, at han og den øvrige bestyrelse har været uenige om den fremtidige strategi for selskabet. Selv siger Jesper Hannibal, at han er dybt skuffet over Steen Grosen Andersen og René Andersen, som han mener er faldet ham i ryggen: ”Set i bagklogskabens lys kan jeg godt se, at det hele muligvis har været orkestreret fra begyndelsen” siger Jesper Hannibal.
(Børsen d. 19.10.2004)

Skrevet af