Færger sejlede ind i hinanden

Fem mennesker fik lettere skader ved kollisionen, der skete i tæt tåge, lidt før klokken 6.30 i morges.

Hele broen på Sundbussernes “Pernille” blev ødelagt efter kollisionen med en af HH-Ferries’ superflex-færger.

En passager på “Pernille” fortalte, hvordan folk røg ned af sæderne, og at tallerkenerne smadredes og at det føltes, som når to biler støder sammen med 40 kilometer i timen, skriver Jyllands Posten.

De 50-60 passagerer blev kaldt op på dækket, hvor besætningen stod klar med redningsveste, men dem blev der dog ikke brug for.

Nu afventer man resultater af færgernes ”sore bokse” for at finde ud af, hvad der præcist skete.

Skrevet af