Solidt overskud i Air France

I sit sidste år som selvstændigt flyselskab landede Air France et nettooverskud 93 mio. Euro, 692 mio. kr. Det er en nedgang på godt 22 pct. i forhold til 2002, hvor flyselskabet præsterede et overskud på 120 mio. Euro, men flyselskabets CEO, Jean-Cyril Spinetta er alligevel tilfreds med resultatet. Air France-direktøren begrunder nedgangen med et vanskeligt økonomisk klima i 2003, kombineret med SARS-krisen i Asien. Men han tilføjer, at den franske carrier, takket være gennemførelsen af en omfattende treårig spareplan, er økonomisk velfunderet.


Det er det sidste Air France regnskab i selskabets nuværende form, som blev fremlagt i går. Fra regnskabsåret 2004 vil regnskabet omfatte det fusionerende Air France / KLM. Fra 2006 venter Air France-ledelsen at kunne spare 500 mio. Euro årligt som følge af fusionen.


(19.05.2004)

Skrevet af