Dagens reception

Allan L. Agerholm, til venstre, overtager direktørstolen i Bella Center efter Arne Bang Mikkelsen.

Allan L. Agerholm, til venstre, overtager direktørstolen i Bella Center efter Arne Bang Mikkelsen.

FARVELKOMMEN: Efter 21 år som øverste chef og samlet 38 år i Bella Center takker adm. direktør i Bella Center, Arne Bang Mikkelsen, i eftermiddag af og afløses af Allan Agerholm.

Arne Bang Mikkelsen har været i Bella Center siden i 1975 og blev adm. direktør i 1992. Han træder som 70- årig tilbage, men fortsætter som medlem af bestyrelsen.

Arne Bang Mikkelsen har sat sine aftryk på Skandinaviens største messe- og kongrescenter med over 1.000 udstillinger og ikke mindst det 4-stjernede Bella Sky Hotel med 812 værelser.

Der er afskedsreception i eftermiddag fra kl. 15-17 i Bella Center. Ved samme lejlighed bydes Bella Centers nye adm. direktør, Allan L. Agerholm, velkommen.

Efter Allan Agerholm blev adm. direktør for Bella Center-koncernen skulle der findes erstatning for ham på Crowne Plaza-hotellet. Afløseren tiltræder i dag, i form af Lotte Borgbjerg Unnerholm. Hun har hidtil været Assistant General Manager på Bella Sky Comwell Hotel, der ligesom Crowne Plaza indgår i Bella Center-koncernen. Standby.dk skrev for nylig om Lotte Borgbjerg Unnerholm og hendes baggrund.