Danmarks fine hotel snart klar til genåbning

5-stjernede Hotel d’Angleterre er i gang med renovering til over en halv milliard kr. Genindvielsen har trukket ud – seneste melding er, ifølge takeoff.dks oplysninger, at hotellet genåbner 1. maj næste år.

 

Hotel d’Angleterre blev 1. februar 2011 tilbagekøbt af ”Remmen Stiftung von 1986.” Hotellet lukkede 1. juni sidste år for at undergå en omfattende renovering. Den renovering har været mere omfattende end antaget, hvorfor den forventede genåbning af hotellet er udsat til maj 2013.

 

”Vi foretager gennemgribende renovering, som bl.a. betyder flere suiter og færre men større værelser,” sagde bestyrelsesformand i Remmen Fonden, Else Marie Remmen – hustru til Angleterres ejer, Henning Remmen, for nylig.

 

Mens hotellet ved lukningen havde 123 værelser og suiter, har den nye version 91.

 

Dyrest i det nye Angleterre bliver Royal Suite til 42.900 kr. pr. nat!

Skrevet af Henrik Baumgarten