Det fremgår af en international liste, Passport Index/Arton Capital, over, hvor mange af verdens cirka 200 lande, hvert enkelt statsborger kan rejse til uden visum.
”Danmark lander i kategori tre i selskab med bl.a. USA, Finland, Norge, Frankrig og Italien. I kategori 1 ligger kun Tyskland og Singapore, hvis borgere kan besøge 159 lande med kun deres pas, mens Sverige sidder alene i kategori 2 med 158 visum-frie besøgslande. Et visum kan være en god forretning for de udstedende myndigheder – f.eks. koster et visum til Indien 880 kr. på ambassaden i København”, fortæller kommunikationschef Torben Andersen fra Spies.
Mest begrænset er borgerne i Afghanistan, der blot kan besøge 24 lande uden visum, Pakistan er næstsidst med 27 lande, mens irakerne må nøjes med 28 lande. Syrerne kan frit rejse til 31 lande, mens somalierne kan besøge 33 lande.
Top 5 ser således ud: 1) Tyskland og Singapore – 159 lande, 2) Sverige – 158 lande, 3) Danmark, Finland, Italien, Frankrig, Spanien, Norge, United Kingdom, Sydkorea og USA – 157 lande, 4) Schweitz, Holland, Luxembourg, Belgien, Østrig, Portugal, Malaysia og Japan – 156 lande og 5) Irland og Canada – 155 lande.