Dansk rejsebureau fjerner Costa-navn

Forrige uge kom annonce for My Cruise med billige tilbud på krydstogt med Costa-skibene til at ligge på samme side som de drastiske billeder med den vandret liggende Costa Concordia i B.T.

 

Det gav en gratis indrykning, rent bortset fra at My Cruise solgte pænt på det gode tilbud med de nye skibe i Middelhavet.

 

Nu har Danskfriferie rykket en helside ind i Berlingske Rejseliv med sin helt egen version, som tyder på, at man ikke er overbevist om, at de to uheldige episoder i januar og februar er helt glemt af danskerne. Man har simpelthen byttet navnet Costa ud med Cruise.

 

Tilbuddene i den danske version lyder nu på den bedste ferie nogensinde med Cruise Serena, Cruise Magica og Cruise Fascinosa.

 

Smart nok. Måske alligevel en ide til moderselskabet.

Men ”flyverskjulet” varer jo alligevel kun til der bliver kontakt med kunden.

Skrevet af Ejvind Olesen