Dansk rejsebureau sender nødhjælpspakker til Filippinerne

C&C Travel nødhjælp Marcial FamilyREJSEBUREAUER: C&C Travel har indsamlet over 300.000 kr. blandt sine kunder – pengene bruges til 1.200 julepakker til ofrene for tyfonen Haiyan sidste måned. Bureauet betaler for at få pakkerne til Filippinerne. Der kan stadig gives bidrag via C&C Travels hjemmeside.

Rejsebureauet C&C Travel uddeler i juledagene over 1.200 julepakker til landsbyerne omkring Tacloban i de filippinske provinser Leyte og Samar. Her blev befolkningen hårdt ramt af tyfonen Haiyan i november, og mange mistede alt.

Den seneste måned har C&C Travels kunder skænket over 300.000 kr. til at hjælpe de nødstedte familier i Filippinerne. Det sker ved at kunden køber en julepakke til 270 kr. Pakken indeholder ris, sardiner, pulvermælk, farsbrød sukker, oksekød på dåse, nudler, Nescafé, vaskepulver, sæbe, tandbørste og tandpasta samt legetøj.

C&C Travels produktchef, Luca Harrasser Burmeister, siger: ”De indsamlede midler går ubeskåret til køb af julepakkerne, mens omkostningerne til luftfragt, lokal transport og distribution dækkes af C&C Travel. Selv tager jeg til Filippinerne i næste uge for at stå for uddelingen og se til, at logistikken fungerer bedst muligt, og at pakkerne når frem til landsbyerne.”

Indsamlingen på C&C Travels hjemmeside stopper 12. december.

Foruden at støtte med akutte indsamlinger til hjælp ved naturkatastrofer, støtter rejsebureauet også hjælpeprogrammer for den lokale befolkning i C&Cs’ rejselande. Det betyder bl.a., at C&C Travel, udover at give julepakker til fattige familier hvert år, også støtter skolebyggerier og boligbyggeri i slumkvarterer.

Luca Harrasser Burmeister er udover at være produktchef i C&C Travel også ansvarlig for bureauets hjælpeprogram. Han har i to år arbejdet i Asian Developement Bank i Filippinernes hovedstad, Manila. Han vendte hjem til København for et år siden for at arbejde i rejsebureauet som er et familieforetagende.