Dansk Vestindien mere populær end nogensinde

I Caribien ligger et lille stykke Danmarkshistorie, og det vil danskerne gerne opleve. Det får Bravo Tours til at genoptage destinationen i 2018.  

”Efterspørgslen har været enorm hele året, og nu er det lykkedes os at finde en tilfredsstillende flyløsning, efter Norwegian droppede ruten. Vi flyver fra Billund, Aalborg eller København om morgenen og lander til aften på St. Thomas”, siger Peder Hornshøj, adm. direktør i Bravo Tours.

Bravo Tours ’opfandt’ charterrejsemålet i 2011 og har siden hver vinter sendt tusinder til den gamle, danske koloni. I 2018 bliver det med en 100-års rejse på programmet, hvor man har otte udflugter inkluderet og både besøger St. Thomas, St. John og St. Croix.

”I foråret var det jo 100 år siden, Danmark solgte øerne til USA. Der var en kæmpe fest og stor markering på øerne, og den fortsætter vi i 2018. Vi fortsætter med at se nærmere på historien og hører mere om de spændende 100 år”, siger han. Det bliver afrejse fra januar til midten af marts 2018.

x

Læs Også

Billund Lufthavn frem igen

Små 160.000 rejsende benyttede lufthavnen i maj.

Hotelchef: Loyalitetsprogrammer er ren bestikkelse

De internationale hotelkæders loyalitetsprogrammer skal rettelig betegnes som bestikkelse. Det mener chefen for Supranational Hotels.

A380-levering forsinket mindst et halvt år

Flyproducenten kan se frem til betragtelige bøder, vurderer internationale nyhedsbureauer.

SAS får ny kommunikationschef

Troels Rasmussens efterfølger er hentet udenfor flykoncernens egne rækker, og kommer fra Jøp, Ove & Myrthu.

Banal regnefejl ryster Femern-planer

En kommende Femernbro er alligevel ikke så god en forretning, som Trafikministeriet havde regnet sig frem til.

CPH satser på fragten

Københavns Lufthavn har fragten som indsatsområde de kommende år.