Nu har deres forening opfordret den svenske samordningsminister Ewa Björling og hendes danske kollega Manu Sareen til på et ministermøde i november at finde frem til en løsning.
”Vi har skrevet om vores behov for personnummer til Ewa Björling, som er nordisk samordningsminister i Sverige”, siger Lars Arent, sekretær i foreningen ’Danske Torpare’ som har 10.500 torp-ejere som medlemmer.
Lars Arent beretter, at man også har en god dialog med den danske minister Manu Sareen og med Det Nordiske Ministerråd. Problemet med at danske torp-ejere i Sverige ikke kan få et svensk personnummer betegnes som en grænseforhindring.
Helst vil Lars Arent have, at der skabes en nordisk løsning med personlige id-numre, som anerkendes og ligestilles med et ordinært svensk personnummer.