Danskere sætter kurs mod Tyskland

De tyske arrangører af det kommende verdensmesterskab i ishockey i Tyskland i maj får overraskende mange danske tilskuere. Det oplyste arrangørerne i går på et pressemøde på Admiral Hotel i København. Billetsalget går forrygende, og til kampen mellem Tyskland og Danmark er tæt på udsolgt af de 18.000 pladser.

 

I det hele taget ser det ud til at blive et hit for Tyskland, idet 340.000 billetter allerede er solgt til de 56 kampe i Køln, Mannheim og Gelsenkirchen.

 

Åbningskampen fra fodboldstadion i Gelsenkirchen bliver noget af en verdensbegivenhed. Her spiller Tyskland mod USA – på is – og de 75.000 billetter er solgt. 200 stationer optager TV, heriblandt TV 2 i Danmark.

 

På samme møde oplyste formanden for Danmarks Ishockey Union, at man på kongressen i Køln søger om at få det store arrangement til Danmark i 2016. Der skal spilles i en forventelig ny multihal i København og i den tilsvarende hal, som snart står færdig i Herning.

 

Skrevet af Ejvind Olesen