Danskere trodser terrorrisiko i ferien

Antallet af danskere, der besøger Egypten og Tyrkiet, er stærkt stigende igen, efter besøgstallet faldt drastisk i forbindelse med Muhammed-krisen, også selvom Udenrigsministeriet advarer mod risiko for terror i de to lande.

 

Rejsevejledningerne fra Udenrigsministeriets Borgerservice, der lyder således: »Der er en betydelig risiko for terrorangreb i Tyrkiet« og »risikoen for terror i Egypten er fortsat meget aktuel«.

En prognose fra StarTour viser, at antallet af gæster i Tyrkiet vil stige med mindst 20 procent fra sidste år til i år, mens besøgstallet i Egypten vil stige med næsten 35 procent.

Og StarTours salgsdirektør, Stig Elling, vurderer netop, at danskerne har ændret deres forhold til terror og derfor vender tilbage til Tyrkiet og Egypten.

»Danskerne er blevet vant til risikoen for terror, og de lader ikke længere deres feriemål ændre på grund af det. De her terrortrusler banker jo ned over os måned for måned i alle mulige lande, så det er blevet en del af vores hverdag«, siger Stig Elling.

Skrevet af Hanne Aaen Lassen